Uanset om du er motionist eller dyrker sport på elite niveau, vil du hos en af klinikkens sportsfysioterapeuter møde en fysioterapeut, der er specialiseret i at forstå de behov, udfordringer, belastninger og skader du bliver udsat for som idrætsudøver.
Vi starter altid med en grundig samtale, undersøgelse og tests, for at få overblik over din krops styrker, begrænsninger og muligheder. Resultaterne holder vi op mod de mål, udfordringer eller skadesrisici du måtte have, og som din idræt indebærer – og lægger herudfra en fælles plan.
Som sportsfysioterapeuter ved vi, at det er vigtigt med en hurtig vurdering og igangsætning af behandling efter en skade. Vi kan derfor som regel tilbyde dig en tid indenfor 1-2 dage.