Hos Dalum Fysioterapi & Idrætsklinik kan vi screene dit barn mhp. at vurdere dets motoriske færdigheder.
Vi undersøger og tester om der er behov for at hjælpe dit barn på vej i en eventuel forsinket motorisk udvikling, og/eller om dit barn er grovmotorisk udviklet indenfor det alderssvarende normalområde.
Ud fra screeningen foretager vi en vurdering af, hvordan dit barn bedst muligt kan hjælpes på vej i sin trivsel med andre børn, og på vej i sine motoriske udfordringer.
Der kan være mange årsager til, at det kan være en god idé at opsøge en børnefysioterapeut, fx.:
- Barnet har en favoritside
- Barnet er ked af at ligge på ryggen eller maven, eller har en spændt bagside ("stærk baby")
- Svært ved amning?
- Fladt eller skævt baghoved (plagiocephali) En tilstand hvor barnets kranie danner et fladt område, typisk på bagsiden af hovedet
- Bananform/C-form
- Motoriske udfordringer som fx. at følge med i leg med jævnaldrende, til motorik, leg/idrætstimer eller når I er på legepladsen
- Køresyge, dårlig balance, dårlig koordination, motorisk uro m.m.
Ovenstående eksempler kan skyldes fysiske problemer, eller det kan være en tilstand, der er opstået under fødslen/medfødte.