Yogaens fysiske stillinger giver dig større styrke og smidighed. Du behøver altså ikke være smidig – du bliver smidig. Samtidig vil du mærke, at din styrke udfordres og din core-muskulatur bliver stærkere, for yoga udfordrer hele kroppen. En regelmæssig yogapraksis gavner din grundstyrke og øger din mobilitet. Det kan komme dig til gavn, både hvis du sidder meget foran en computer, og hvis du dyrker andre sportsgrene. Yoga giver dig et fundament at bygge videre på.
Yoga giver samtidig et øget mentalt fokus. Her bliver åndedrættet en vigtig medspiller. Du lærer dit åndedræt at kende og bliver hele tiden mindet om at fastholde fokus på krop og åndedræt, så der ikke er tid til at tænke hverdagstanker. Derfor opleves yoga ofte som en mental pause.
Yoga for mænd vil give dig øget styrke, øget smidighed, større kropsbevidsthed, en bedre kropsholdning, mere ro og fokus.