Holdet henvender sig til: Patienter med diagnosen Dissemineret sklerose, som har selvstændig gangfunktion med eller uden hjælpemidler.
Formål: Gennem træning at bevare/forbedre muskelstyrke, udholdenhed og balance generelt. At hindre de fysiologiske og funktionelle forringelser, der hos skleroseramte kan være en følge af en inaktiv livsstil, samt selve sygdomsprocessen.
Indhold: Styrke-, konditions- og koordinationstræning, samt fokus på balance og kognitive udfordringer, og hyggeligt samvær.
Antal træningsdage: Mandag kl. 12.30-13.30, torsdag kl. 9.00-10.00.
Holdet er på max. 8 deltagere. Løbende optag.
For at deltage: Du skal være grundig udredt hos en læge eller en af klinikkens fysioterapeuter inden du starter med at træne på holdet. Med vederlagsfri henvisning fra din læge er der ingen egenbetaling.
Holdunderviser: Susanne Skøtt
Praktisk info: Indesko og praktisk tøj. Husk drikkedunk og medbring gerne egen måtte, hvis det er muligt.