Efterfødselstræning
Holdet henvender sig til: Dig der ønsker at genvinde formen efter din fødsel.
Formål: Genoptræning efter en fødsel skal gøres med omtanke. Under din graviditet har din bækkenbund, mave og ryg været udsat for massiv belastning og særligt bindevævet i kroppen har en længere ophelingstid. Det er meget normalt at være påvirket af tyngdefornemmelser, delte mavemuskler og bækken/ryg smerter. Superviseret træning er derfor vigtigt, så man ikke går for hurtigt frem. Dette er hvad vi ønsker at hjælpe dig på vej med.
Indhold: Fokus er på aktive bevægelser, og styrke- og stabilitetstræning. Træningen foregår med håndvægte, kettlebells, bolde, TRX og egen kropsvægt. Pulsen vil ligeledes komme op vha Tabata som tilgang. Når vejret tillader det, bestræber vi os på at benytte Fruens Bøge som træningsområde.
Antal træningsdage: Tirsdag eller fredag kl. 10.00 - 11.00.
Pris: Pakkeforløb med 6 x træning, kr. 599,- , eller kr. 120,- pr. gang
For at deltage: Du skal være vurderet egnet til holdet af en af vores fysioterapeuter.
Holdunderviser: Karina Wozny
Praktisk info: Indesko og tøj til at bevæge sig i og gerne svede i. Husk drikke dunk og medbring gerne egen måtte, hvis det er muligt.